Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Tak for halshugningen


Beskrivelse


Dramatiseret gengivelse af 8 små historier målt op af uhyggometeret og fortalt i gyservers. Uhyggen breder sig, da der er lyde fra fryseren i kælderen, og senere møder du en dreng, som har en mor der lyver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 28. okt. 2013

Grotesk humoristisk billedbog med uhygge og gys som tema. Den er for billedbogsbørn fra 5-6 år, som kan se det sjove i det ulækre og lidt uhyggelige. Forsidens halshugning og bagsidetekst dækker fint for indhold.

Der er 8 små verssatte historier i bogen med et uhyggemeter som begyndelse på hver, rangerende fra "hyggelig uhyggelig" til "meeeega uhyggeligt". Hvert vers er på 4 linjer, og linje 2 har enderim på linje 4 i hvert vers. Der er 10-12 vers pr. historie. Der er 1 illustration pr. opslag. Figurerne er groft og råt tegnede, ekspressivt og lidt karikaturlignende. Farverne er heldækkende. Den første lille historie handler om et lig i en dybfryser, og siden møder vi zombier, vampyrer og et Frankenstein-lignende monster, der skærer jeg-fortællerens hoved op med en skalpel, og tager hjernen ud. I fantasiens verden kan alt heldigvis ske, og alligevel være ufarligt som disse små gyservers med fx en halshugning, der giver jeg-fortælleren, flere fordele, som fx at slippe for opstød og bøvser.

Vi har flere billedbøger med gys, men ikke rigtig nogen jeg kender med denne grovkornede humor, der følger det grafisk lidt ulækre. Humor og form er lidt i familie med den, der ses i de fire letlæsningsbøger i serien af Oscar K De tre, med illustrationer af Dorte Karrebæk.

En morbid, ironisk og humoristisk samling gyserhistorier på vers med nogle groteske, grove og sjove illustrationer. Den er ikke for alle børn og deres voksne, men for dem som morer sig over det overdrevet ulækre gys.