Det er Rifbjerg, når han er allermest Rifbjergsk. Tak for turen er tilegnet studenterne årgang 1950 og er vel den roman, der mest ligner Den kroniske uskyld. Hovedpersonen er 1. G.'eren Timmer og hans oplevelser på en skolerejse til Lapland og Norge et par år efter besættelsen. Endnu en gang demonstrerer Rifbjerg sin utrolige hukommelse. Syns- og sanseindtryk er gengivet præcist, jargonen er ramt på kornet, og lærerne er så tilpas fjollede og åndssvage, som man husker dem. Der er ingen dramatiske situationer i bogen, den lever i kraft af dens stemningsskabende evne, dens barokke humor og stænk af vemod. Den taler ikke blot til studenterne af årgang 1950.