Bøger / faglitteratur

Tak


Beskrivelse


Om taknemmelighed som et bevidst valg og dets betydning for den enkeltes liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2017

af

af

Hamide Kara

d. 1. dec. 2017

En selvhjælpsbog om indsigt i alle taknemmelighedens gode egenskaber og dets betydning for den enkeltes liv. For læsere af bøger om mindfullnes, mental træning og selvudvikling.

Forfatter og mentaltræningsekspert Rikke Østergaard arbejder med at vende arbejdsklima med stress og konflikter til arbejdsmiljø med trivsel, overskud og glæde. Østergaard skriver, at der er en kæmpe kraft i taknemmelighed, fordi taknemmelighed er et valg og en tankegang som kan ændre den enkeltes livssyn og dermed også hverdagen. I stedet for instinktivt at blive draget af det negative, skal man fokusere på alt det man bør være taknemmelig for og her kan man aktivt bruge forfatterens "Taknemmelighedshjul" som konkret værktøj. For den enkeltes lykke afhænger af, at man er taknemmelig på fire forskellige områder som er: "Mig selv", "Dem, jeg er sammen med", "Det, jeg har" og "Der, hvor jeg er". Taknemmelighedshjulet skal bidrage til, at man kan se hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer. Østergaard skriver: "Taknemmeligheden er for mig essensen i at bygge det liv, jeg drømmer om, og jeg kan se, at min livskvalitet stiger væsentligt, når jeg er taknemmelig.".

I en tid hvor flere og flere føler at de løber rundt i et hamsterhjul er Østergaards udgivelse fin og brugbar. Bogens jordnære og personlige skrivestil, samt værktøjer, fastholder læserens fokus på taknemmelighedens betydning og nødvendighed.

En anden titel om indre transformation for bedre livskvalitet er: Elsk alt.


Berlingske tidende

d. 18. dec. 2017

af

af

Eva Agnete Selsing

d. 18. dec. 2017