Takket være Dixie

Selv om det er lidt svært at forestille sig miljøet i denne bog, rummer den så mange almengyldige problemstillinger og har så meget nærvær i personskildringerne, at læseren hurtigt vil gribes af handling og hovedperson. Den 10-årige fortæller, Opal, er lige flyttet med sin far, der er baptistpræst, til Florida. Hendes ensomhed afhjælpes af Dixie, en herreløs hund, som hun tager med hjem til campingvognen, de bor i. Via Dixie kommer hun i kontakt med flere, voksne som børn, forskellige typer med forskellig baggrund, og efterhånden vokser venskaber frem af det, der først var forbehold og fordomme. Opals store problem er savnet af den mor, der forlod dem for så længe siden. Hvorfor? Hvordan var hun? Kommer hun tilbage? Hun får ikke letkøbte forklaringer, men voksnes velovervejede og ærlige forsøg på at hjælpe et barn på vej. Opal erfarer denne sommer noget om andres sorger, om det at miste og om den forvirrende blanding af godt og trist. Korte kapitler og et flydende sprog gør den nem at gå til for mellemgruppen. Bogens alvor tynger ikke, men formidles fordomsfrit og lødigt.

Læs hele vurderingen

I Sommerfugle-serien (øverste del af for- og bagside er udformet som en kuvert med frimærke og poststemplet: bøger for piger) en sød og varm lille bog for de 8-10 årige. Opal er 10 år. Hun er lige flyttet til en miniby i Florida, hvor hendes far skal være præst ved baptistkirken. Hendes mor havde et alkoholproblem og forlod dem da hun var 3. Det er status ved bogens start, men allerede på første side kommer Opals frelse på banen, både hvad angår ensomhed og manglende venner. En forsømt og skabet køter er ved at splitte supermarkedet ad. Opal påstår det er hendes - og det bliver det. Med Dixie åbnes op for savnet af moren, den fører hende til andre ensomme eksistenser i byen, den gamle bibliotekar, dyrehandleren som er tidligere straffet og den gamle "heks" med de dårlige øjne og den vidunderlige have - plus et par børn på hendes egen alder. Konceptet er (ikke underligt) præget af amerikanske traditioner om hvordan den slags skal skrues sammen, men inden for rammerne fungerer historien fint. Sproget flyder let og ubesværet, og de 8-10/11 årige piger vil synes, at de har læst en god historie med happy end og lidt mening i. På forsiden sender Opal med en smilende Dixie de rette signaler. Bedst til selvlæsning - kan læses højt fra 7 år.

Læs hele vurderingen