Tambari

Fiskerbyens produktionskollektiv arver en lille kutter, »Tambari«, fra en hjemvendt sømand. Ingen af de voksne interesserer sig for kutteren, men børnene går i gang med at reparere den. I en storm mister produktionskollektivet en dyr, nybygget ruse, og nu er der nogle, der begynder at interessere sig for kutteren og de penge, den efter børnenes reparation kan indbringe. Denne konflikt skildres gennem de voksne, men også gennem børnene, der splittes mellem deres solidaritet med kollektivet og dets tab og deres ret til kutteren erhvervet gennem arbejdet med den. (Det ender godt - med, at børnene beholder skibet). Bogen veksler mellem nutid og tilbageblik i hovedpersonen - Jan's - erindringer om den gamle sømand, som han var nært knyttet til. Jo længere handlingen skrider frem, jo kortere og sjældnere bliver disse tilbageblik, og et stykke inde i bogen bliver historien fængslende, men den er længe om at komme igang. Det er rigeligt umagen værd at holde ved og komme igennemde336sider, for det er en usædvanlig bog, der ikke har nogen helte eller skurke, men er befolket med almindelige mennesker, der tvivler, skifter mening, slås og bliver venner igen - ingen er noget særligt, andet end kammerater - borgmesteren, produktionsformanden, læreren, brugsuddeleren - og alle de andre. Selv børnene er almindelige mennesker. Der skal lidt energi til at holde fast ved bogen, indtil handlingen bliver spændende, men den er ikke egentlig svær at læse og har en behagelig typografi. Fra 11 år.

Læs hele vurderingen

Tambari er navnet på en ø i Stillehavet, hvor Luden Dassow har sejlet i mange år. Han vender hjem til et fisker-produktionskollektiv i D.D.R. Men Tambari er også navnet på hans kutter, som han testamenterer til »produktionen«, der imidlertid ikke bryder sig om gaven. Det gør Jan, Hendrik og Wiepke derimod, og på den måde bliver kutteren den katalysator, som for alvor sætter skred i deres udvikling, og som også får afgørende indflydelse på udviklingen i fiskerkollektivet. Disse udviklingsforløb er det bærende i romanen, der med fordel kunne være strammet i kompositionen, så sidetallet (336 sider uden en eneste illustration) var blevet formindsket. Bogens aktiver er de levende mennesker, forfatteren roligt og fremadskridende lader os følge - mennesker, hvor både gode og uheldige sider gror frem og danner et helhedsbillede. Tambari vil sikkert ikke blive en best-seller; men vore bedste læsere i 11-14 års alderen bør have mulighed for at prøve kræfter med den - og det er jo ikkemegen litteratur, vi har om dagligliv øst for jerntæppet. Forfatteren er positiv kritisk kommunist, og ingen steder føler man den naive frelsthed, som ellers ofte har ødelagt kommunistisk litteratur.

Læs hele vurderingen