Bøger / faglitteratur / blandede skrifter

Tanker og temaer


Beskrivelse


Den tidligere direktør i medicinalindustrien fortæller om sine erfaringer med bl.a. bestyrelsesarbejde i erhvervslivet og virksomhedernes kontakt med omverdenen. Samt om at blive ældre og det han kalder "den harmoniske afgang med arbejdsmarkedet", og om hvordan gamle ønsker at bo.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 27. jan. 2005

Blanding af erfaringer og erindringer fra en erfaren erhvervsmand, f. 1922, cand.pharm. og HD i afsætningsøkonomi, med lang karriere i Ferrosan (1945-1978), hvor han var direktør fra 1960-78. I bogen har han samlet nogle af de tanker og temaer, der har optaget ham gennem årene, hvor han i forordet bl.a. skriver, at han ved en gennemgang af gamle notesbøger konstaterede, at han fra 1962 til 2001, har "stået på en talerstol hver 3. uge." I bogen har han så samlet de 8 emner han ønsker at formidle videre til især andre ledere. Emnerne er: "Den professionelle bestyrelse", "Medarbejdervalgte bestyrelses-medlemmer", "Iværksætterne", "Public relations", "Lobbyisme", "Harmonisk afgang fra arbejdsmarkedet", "Fra alderdomshjem til seniorcenter", og endelig et mere erindringspræget afsnit poetisk kaldet "Stjernestunder og kælderdage" med undertitlen "Scener af et erhvervsægteskab". Sympatisk erfarings- og erindringsbog med en målgruppe, der især færdes på direktionsgange og sidder på bestyrelsessæder. Men også for alle andre, der interesserer sig for erhvervslivets gang og udvikling.



Informationer og udgaver