Ved udgivelsen i 1790 vakte bogen stor opsigt for sin kritiske holdning til den franske revolution. E. Burke, fremtrædende whig-ordfører i det britiske parlament, så revolutionen som en alvorlig trussel mod samfundsordenen. Det er især de absolutte ideer og det totalitære, der advares imod. 'Absolut demokrati er det mest skamløse i verdenen'. E.B. går grundigt til værks, når han kritiserer den franske nationalforsamling, finansvæsenet, retsvæsenet, hærordningen. På alle områder forudses utålelige forhold. Det efterfølgende kaos vil være grobund for et nyt enevoldsstyre. Moderation og besindighed sikres kun gennem monarki, kirke og adel. Folkevalg er ikke E.B.s kop te. Der er lynende skarpe iagttagelser vekslende med nærmest vrede angreb. Det hele fremføres i et flot slynget sprog, den talentfulde taler fornægter sig ikke. Bogen er formuleret som ét langt brev til en fransk kollega, skrevet uden afsnit eller overskrifter. Det virker overordentligt kompakt og svært at finde rundti. Et register savnes. Tidsbilledet er interessant og tankerne om det totalitære styre har i høj grad bud til vor tid, men set med nutidens øjne er E. Burkes alternativ ret forstokket. Bogen må primært være af interesse for studerende på gymnasieniveau og derover.