Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Taran og mørkeridderne


Beskrivelse


Fantasy. En uheldssvanger, sort kedel er det trolddomsmiddel, som gør den onde Arawns krigere, mørkeridderne, uovervindelige. Grisepasserassistenten Taran er en af de udvalgte, der skal uskadeliggøre den dødsensfarlige kedel.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Svanholm (børn)

d. 18. dec. 2018

Fortsættelse til Tarans første rejse. Der er i USA udkommet 5 bd. i serien, og jeg håber, at vi også får dem alle på dansk. Her i Taran og Mørkeridderne samles landet Prydains modige mænd forat angribe Annuvin, hvor fyrst Arawn har kedlen Svart-Urne, der kan forvandle døde krigere til mørkeriddere, umulige at besejre. Med på færden kommer Taran; prinsesse Eilonwy og Gurgi, beggevelkendte fra bd. 1, stjæler sig med. Bogen rummer en blanding af voldsom drama og humor, der er svær at definere, men er en sjælden nydelse at læse. Et dramatisk og humoristisk højdepunkt er, daen lille udsøgt skare af bogens helte finder Svart-Urne hos 3 fabelagtige hekse. Beskrivelsen af, hvordan 2 af de tapreste mænd må lade livet i kamp og som offer, er så nær grænsen til detnaragtige som muligt uden at vippe over. Det er mesterligt gjort, og læseren får næsten hjertet revet ud. Bogen stiller krav til læserens medleven og temperament, men har man det rette eventyrligesind, får man en god oplevelse.Som forord et forf.portræt og en forklaring på sted- og personnavne, der er præget af walisiske sagn. Fra ca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Tage Heunecke (skole)

d. 18. dec. 2018

Et gensyn med grisepasserassistent Taran med helteambitioner, den mundrappe prinsesse Eilonwy, det sære og evigt sultne væsen Gurgi og andre skikkelser fra Tarans første rejse samt nyebekendtskaber fra fyrste-, hekse- og andre kredse. Denne gang gælder det hjemførelsen af trolddomsgryden Svart-urne, med hvilken den onde fyrst Arawn producerer tilgang, til sit korps afmørkeriddere, uhyggelige gengangerkrigere, som ikke kan ihjelslås en gang til. Beretningen om den farlige ekspedition ind i fjendeland er yderst spændende og trods tragiske episoder vrimlende fuldaf humor, der især fremkommer ved konstellationen af dramatisk spænding og de impliceredes uimponerede Udtryksmåde. En mageløs fabuleren over elementer af walisiske myter om kampen mellem onde oggode kræfter. Hvilken bog til selv- og oplæsning! Det anbefales at læse forgængeren først, men en personliste bidrager til, at nærværende anden del evt. kan læses selvstændigt. Selvlæsning fra ca.12 år. Oplagt anskaffelse!.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 7 (2003)

af

af

Per Birkebæk

Årg. 120, nr. 7 (2003)


Lands-avisen Aktuelt

d. 20. juli 1981

af

af

Steffen Larsen

d. 20. juli 1981


Berlingske tidende

d. 8. okt. 1981

af

af

Johan de Mylius

d. 8. okt. 1981


Information

d. 28. mar. 1981

af

af

Søren. Vinterberg

d. 28. mar. 1981


Jydske tidende

d. 18. nov. 1981

af

af

Per Borgaard

d. 18. nov. 1981


Jyllands-posten

d. 21. sep. 1981

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 21. sep. 1981