Få bevidsthed om din situation og træf bedre beslutninger ved hjælp af tarot. Her får du en letforståelig introduktion, et symbolleksikon og oversigt over de 78 forskellige tarotkort. Til interesserede i spiritualitet og selvudvikling.
Grundig indføring i kunsten at lægge tarot-kort, primært til personlig brug, men også til at hjælpe andre. Fra vejledning i valg af kort, til hvordan man stiller de rigtige spørgsmål og helt praktisk trækker kortene. Kortene er inddelt i de 40 små kort og 16 hofkort i Den lille arkana og trumferne i Den store arkana. Hvert kort er beskrevet på et to-siders opslag, og beskrivelsen indeholder farveillustration, kommentar til de to forskellige måder at vende på (retvendt og på hovedet) samt gode råd. Der findes tre sæt af tarot-kort og i denne bog er brugt Waite-Smith, oprindeligt kendt som Rider-Waite. Du kan dog sagtens bruge bogen, selvom du bruger et andet sæt. Sofie og Ulrik Golodnoff er far og datter, Ulrik døde i 2014 og står bag flere tarot-grundbøger, bl.a. Tarot ABC (Udgave med tarotkort), som der også refereres til.
Meget indbydende indføring, både i indhold og layout, som giver lyst til at få fat i et sæt tarotkort og komme i gang. Velskrevet og med personlige erfaringer, der gør læsningen vedkommende. Glimrende opslagsbog.
Kan sammenlignes med Den ultimative guide til tarot, som også giver en fin introduktion og dybdegående oversigt over kortene.