Bøger / faglitteratur til børn

Tasmansk djævel : et skrig i natten!


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 13. okt. 2010

Utrolige dyr er titlen på en ny fagbogsserie for børn, som fortæller om nogle af de mere sjældne og specielle dyrearter fra hele verden. Udover denne titel om den tasmanske djævel er der også bøger på vej om næbdyr, aye-aye'er og polarræve. Denne bog kan lystlæses af børn fra ca. 10 år og er egnet til anvendelse i forbindelse med faglige læsekurser.

Bogen er bygget op over tosidede opslag, som indledningsvis præsenterer myterne og skrækhistorierne om den tasmanske djævel, for derefter at nedbryde dem og indføre læseren til et interessant, udrydningstruet og sjældent pungdyrs verden. Bogens dobbeltopslag består af 8-12 linjer tekst kombineret med to store farvefotos, som suppleres med nogle mindre fotos og eventuelle faktabokse. Teksten er forholdsvis let at gå til og billederne er både fængslende og uhyggelig samtidig med at de understøtter teksten. Alt i alt er det en udmærket fagbog for børn om et sjældent beskrevet pungdyr.

Det er også muligt for målgruppen at læse om den tasmanske djævel i Peter Bejders Tasmanien, 2005.

Udmærket fagbog om et interessant pungdyr, som der udgives meget lidt litteratur om. Den tasmanske djævel er ikke det mest efterspurgte emne på skole- og folkebiblioteker. Men spørges der efter litteratur om emnet, er denne bog et godt bud på en god fagbog for børn om emnet.



Informationer og udgaver