Bøger / faglitteratur / opskrifter

Tatar


Beskrivelse


Over 50 opskrifter på tatar af okse, svin, fisk og grønsager, danske såvel som udenlandske, samt råd om råvarebehandling og drikkevarer. Indledes med et kort rids af tatarens kulturhistorie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. nov. 2015

af

af

Per Månson

d. 27. nov. 2015

For de fleste danskere er tatar et stykke med råt, revet eller hakket oksekød med løg, kapers, peberrod og æggeblomme. Bogen giver en del flere varianter i både kombination og grundingrediens. For især smørrebrødsentusiaster.

Klinken har udgivet en række kogebøger både til børn og voksne og all-round- og specialkogebøger. Det sidste er der i høj grad tale om her. Efter et kulturhistorisk afsnit og afsnit om redskaber og hygiejne følger en del opskrifter fra mange egne af verden. Herefter et afsnit med de bedste tataropskrifter fra de bedste københavnske (smørrebrøds)køkkener som fx Aamanns og Schønnemanns. Dernæst årstidsbestemte opskrifter, hvor det mest drejer sig om tilbehøret, tatar med fisk og skaldyr og endelig tatar af fisk og skaldyr samt vegetartatar. Der er ingen illustrationer.

En meget anvendelig og fornyende lille kogebog i handy format og med opskrifter, der er nemme at gå til.

Der er ikke udgivet danske kogebøger kun om tatar. De mest almindelig former kan findes i smørrebrødsbøger som fx forfatterens egen Smørrebrød, men man finder slet ikke samme antal variationer nogetsteds.