Bøger / skønlitteratur til børn / søfortællinger

Tatoveringer fra de 7 verdenshave


Beskrivelse


Billedbog. Jonathan møder sammen med sin far en gammel sømand, Sven. Sven har nogle spændende tatoveringer, og hver gang Jonathan selv kommer forbi Sven på havnen, får han en af de syv historier om bl.a. blæksprutter, havfruer og et fyrtårn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 15. aug. 2012

Billedbog om sømænd, skrøner og tatoveringer for børn fra 4 år, til brug om emnet og god underholdning samt efterfølgende samtaler om tatoveringer og mytologien bag en nu svunden kultur fx i de danske havne, men i mange bedsteforældre lever disse historier sikkert endnu.

Billedbog om Jonathan, der via sin far, introduceres til en gammel sømand, Sven, der stiller sin tørst på en af havnens bænke. Sven har 7 tatoveringer med minder fra de syv verdenshave, og hver gang Jonathan kommer forbi, spørger han til en af tatoveringerne, og Sven fortæller om bl.a. havfruen, dragen, blæksprutten og fyrtårnet. Det er nogle små korte skrøner. Efter den 7. historie opsøger Jonathan igen Sven, men han er ikke på bænken, men han ser et sejlskib, måske med Sven, sejle væk i solnedgangen. Jonathan tænker; "En dag bliver det min tur til at komme ud på de 7 verdenshave, for Sven talte nok sandt alligevel". Billederne er i klare farver med nogle lidt ekspressive figurer, som passer fint til den joviale og charmerende historie, der fortælles i et dejligt dynamisk hverdagsdansk. Flot og dækkende omslag.

Rasmus Juul har illustreret flere billedbøger. Denne billedbog er i familie med Carl Quist Møllers løgnehistorier og Glen Ringtveds billedbog Da far var knægt, 1999.

God underholdning i en vellykket billedbog om sømænd, tatoveringer og skrøner fra de syv verdenshave. Bogen kan give anledning til megen fin snak om søfolk, gamle dages sømandsliv og det at have tatoveringer.