Så er Mørck og Ejnersen igen på krigsstien; denne gang i et af Ørums yndlingsmiljøer, en mindre jysk stationsby, hvor de skal forsøge at opklare et kvindemord. De »tavse vidner« er naboerne,og det er Mørcks opgave at få dem til at tale, at forstå deres bevæggrunde; han borer i deres handlinger, udsagn og indbyrdes forbindelser, og når til sidst frem til løsningen. Personerne erskildret, så man synes man kender dem, ligesom man tror at genkende sin egen lille by i Ørums præcise miljøbeskrivelse. Sprogbehandlingen er som sædvanlig; utroligt, så 0. kan bøje sproget efterbehag og med - tilsyneladende - ganske små midler fremkalde en ganske bestemt reaktion hos læseren; et enkelt ord vendes og drejes og får pludselig en helt ny betydning. Det er en spændendepsykologisk kriminalroman om skyld og ansvar; om hvad det koster at være den, der skal snage i andres forhold, og om hvad det koster at blive konfronteret med et andet billede af sig selv, end detman plejer at have. Almindeligemennesker, beskrevet med ualmindelig indfølingsevne = en ægte Ørum.