Gå til indhold
ForsideBøgerArtiklerFilmMusikSpilNoder

Søg

Husk

Menu

Musik / darmstadtskolen

Te Deum

Del af 20th century choral
Krzysztof Penderecki

Indhold

Seneste udgave,

Hymne til den hellige Daniel(Warsaw National Philharmonic Choir)

Krzysztof Penderecki

Polymorphia

Krzysztof Penderecki

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra

Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...

Anmeldelser (4)

BBC music magazine

2007 October

af

af

Anthony Burton

2007 October

"Antoni Wit's interpretation mostly sticks close to the composer's own 1983 recording ... in its tempos and sometimes exaggerated articulation ... Fine contributions from chorus and orchestra, and a good recording, help to make the best possible case for this unexpected sombre work".

Politiken

d. 4. dec. 2007

af

af

Thomas Michelsen

d. 4. dec. 2007

"Han er både avantgardist og romantiker, polsk musiks grand old man ... Det første, store værk med kor og solister blev inspireret af udnævnelsen af den polske pave Johannes Paul II i 1978. Det sidste, filmmusikalsk udtryksstærke mindes samme paves død i 2005 ... Men den vigtigste oplevelse på cd’en er uden tvivl strygerværket ’Polymorphia’ fra 1961. Dette hovedværk i Pendereckis oeuvre er så interessant i sine glidende, rumsterende bevægelser, så klart i sin arkitektur, at det sætter sig fast i hukommelsen på enhver, der hører det ... En stærk oplevelse på denne glimrende lavprisudgivelse".

High fidelity (Kbh.)

Årg. 41, nr. 3 (2008)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 41, nr. 3 (2008)

"Te Deum ... er virkelig god musik. Det samme gælder Hymne til den hellige Daniel ... Polsk requiem er høreværdig, mens jeg intet fatter af Polymorphia for strygere. Det er krampagtig modernisme ... Nå, det er kun ti minutter, og resten af musikken er meget smuk og giver mod på mere af Penderecki, meget gerne med den dygtige, stensikre og altid pålidelige Antoni Wit i spidsen".

The gramophone

2007 Awards

af

af

Arnold Whittall

2007 Awards

"The music, sounding more self-pitying than reverent, drags its way forward as if in penance for all the sins of mankind, and there's little even these dedicated performers can do to give it the spark of life ... Antoni Wit makes sure that the performances of the three shorter works bring maximum animation to the musical process, and the robust recordings keep in step".