Klassisk sidescroller actionspil med de velkendte muterede skildpadder, Raphael, Donatello, Leonardo og Michelangelo. Fra 10 år.
Handlingen i dette spil foregår mellem 2. og 3. sæson af Nikoledeons animerede tv-serie med Teenage Mutant Ninja Turtles. Her skal kænpes mod Tiger Claw og hans mutant-hær, der har indtaget New York. Spillet er rendyrket old school sidescroller, hvor man skal bevæge sig mellem banerne/platformene i et 2D-univers. Undervejs indsamles point ved at dræbe forskellige modstandere og ens health-niveau stiger ved at spise de pizzaer, man finder rundt omkring. Spillet er udelukkende singleplayer, til gengæld kan man hele tiden vælge mellem de fire helte - medmindre en eller flere af dem har mistet deres health og er taget til fange. Grafik og lyd giver mindelser om både 20 år gamle spil og tv-serien. Sprog: engelsk.
Et noget ufærdigt spil, med en del mangler og fejl. Er man nostalgisk anlagt og kan huske Turtles-spillene til NES for over 20 år siden, så er her mulighed for et gensyn. Sværhedsgraden betyder at målgruppen er fra 10 år - yngre kan få besvær ved at gennemføre banerne. PEGI er 12 på grund af let voldeligt indhold.
Der findes flere TMNT-spil, som man kan låne på biblioteket bl.a. Teenage mutant ninja turtles (Xbox 360). - danger of the ooze er stillistisk set den mest klassiske.