Ærkeskurkene Shredder og Krang gør endnu et forsøg på at overtage verden. Denne gang angriber de New York med en hær af super-mutanter, men heldigvis er fire pizza-elskende ninja skildpadder parate til at møde dem. Fra 10 år.
Spillet, der så vidt jeg kan se ikke er direkte relateret til den biografaktuelle film, er et 3D action-adventurespil, hvor spilleren styrer en af de fire ninja padder rundt i New York. Fjender i massevis skal have bank og ni forskellige bosses gemmer sig rundt omkring - fra hustagene til kloakken. Spilleren kan frit skifte mellem de fire ninjaer, der hver har deres specielle styrke, men ellers er forbløffende ens. Spillets grafik er cel-shadet, der gør spillet tegneserie-agtigt.
Til trods for at der er 4 ninja padder at vælge mellem, så er spillet ensformigt. Fjenderne er uinspirerende og kun de ni bosskampe skiller sig ud. Spillet kan gennemføres på mindre end fem timer, hvorefter der kun er online multiplayer for op til fire spillere til at forlænge levetiden. Omgivelserne i New York virker tomme og kedelige, så Manhattan er en trist oplevelse at udforske. PEGI 12. På engelsk.
Japanske Platinum Games har ikke tidligere lavet Ninja Turtles spil, men det har mange andre firmaer, der har benyttet sig af samme action-adventure formel, fx i Teenage mutant ninja turtles - danger of the oozeTeenage mutant ninja turtles (Playstation 3) og Teenage mutant ninja turtles (Xbox 360)Japanske Platinum Games har ikke tidligere lavet Ninja Turtles spil, men det har mange andre firmaer, der har benyttet sig af samme action-adventure formel, fx i - danger of the ooze (Playstation 3) og (Xbox 360).