At kunne rejse til sit yndlingstegneserieland må være enhver tegneserieentusiasts drøm. For Georg og Maj bliver det til virkelighed i denne bog, der foregår i dagens Danmark. Georg, 13-14 år,er opfinder, og han har konstrueret en maskine, som kan bringe ham til et hvilket som helst tegneserieland. Han mangler dog en ingrediens, men den skaffer hans klassekammerat Maj ham. Sammen rejserde til 'Asterix-land' for at få fat i noget trylledrik, som kan hjælpe dem til at hævne et groft overgreb mod dem fra klassens bølle. På tilbagevejen lander de i 'Lucky Luke-land' inden computerenendelig bringer dem tilbage til virkeligheden. Selv om forf. har lånt episoder fra Asterix og Lucky Luke serierne virker bogen som en original, selvstændig fortælling. De to børns frygt, hævntørst,spændings- og eventyrlyst er malende beskrevet, og krydret med muntre, til tider næsten groteske episoder. Det er en underholdende bog, hvor tidsaktuel handling og drømmetænkning/science fictiongår op i en højereenhed. Omslaget i farver, der viser Georg og Maj på 'affyringsrampen' lige før deres første rejse, virker sammen med udformningen af titlen tillokkende. Højtlæsning fra ca. 2.kl., selvlæsning fra 4.-5- kl.