Bøger / skønlitteratur / roman

Tehuset "Drik og Drøm"


Beskrivelse


Efter 7 år vender Da Shan tilbage til sin fødeby. Men både han, byen og vennerne har forandret sig i takt med omvæltningerne i Kina, så han må begynde forfra.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2002

af

af

Helle Winther Olsen

d. 11. apr. 2002

Hvordan former livet sig i en provinsby i Kina i midten af 1990'erne - med vestlig tilnærmelse, økonomisk opsving og med Mao og Deng lagt bag sig. Svaret er: med forvirring, usikkerhed og med stærk trang til at gribe tilbage i historien og prøve at forstå og finde sine rødder. Med lune og kærlighed fortæller den britiske forfatter historien med udgangspunkt i en række menneskeskæbner der hver for sig er dybt præget af den kommunistiske tid. En mand omkring de 30 Da Shan vender tilbage til sin fødeby; han er fraskilt, men har tjent godt og ønsker at opsøge sin tidligere kæreste der ligesom han var dybt involveret i 1989-studenterurolighederne. Med ham og naboens unge ugifte datter Fersken som omdrejningspunkt får læseren en fremragende beskrivelse af hvordan det er dels at være ung i Kina og dels vigtigheden af at forstå sin baggrund med alt hvad det indebærer af sorg og glæde. Der er naturligvis mange fremmedartede forhold som f.eks. en ægteskabsmægler, men grundlæggende står de lige så usikre overfor kærlighed, sex, forældre, død og ulykke som man gør i Vesten. Der er tale om en meget fin og velskrevet debutroman som har potentialer til at få et stort publikum også blandt de yngre læsere i voksenafdelingen. Fint omslag og god bagsidetekst.


litteratursiden.dk

d. 26. aug. 2002

af

af

Jette S. F. Holst

d. 26. aug. 2002

Nummer To Rumraketfabrik, der ligger i Shaoyang, er udgangspunktet for historien om Da Shan, Liu Bei, gamle Zhu, Efterårssky og alle de andre skæbner i Justin Hills roman. Rumraketfabrikken skal lukke...


Jyllands-posten

d. 12. juli 2002

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 12. juli 2002


Standart

Årg. 16, nr. 3 (2002)

af

af

Anne Munch Terkelsen

Årg. 16, nr. 3 (2002)