Spil / computerspil

Tekken hybrid


Beskrivelse


Actionspil. Oplev den forbedrede udgave af det klassiske beat'em up-spil optimeret til PS3. Forbedringerne består bl.a. i HD-optimering og 3D-kompatibilitet. Midt i en kamp kan du som noget nyt skifte mellem fightere. Blu-ray discen indeholder også en animations-film, hvor spillets fightere har hovedrollen i et actionfyldt eventyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2011

af

af

Kasper Hagel Madsen

d. 17. nov. 2011

Playstation 3. Actionspil. Et spil i beat'em up-genren. Målgruppen er bred, da unge såvel som voksne vil finde underholdning ved at give hinanden eller konsollen tørt på. Sværhedsgraden kan indstilles så nybegyndere kan også være med. Ikon for vold. PEGI: 16.

Denne udgivelse indeholder PS2 klassikeren Tekken tag tournament i en PS3 remasteret udgave. Takket være HD-bearbejdning er grafikken betydelig forbedret i forhold til originalen, og indehavere af et 3D TV kan nu gøre kål på modstandere i tre dimensioner. Godt spil belønnes med trofæer fra Playstation Network. Den største nyskabelse er, at man midt i en kamp kan skifte fighter og således veksle imellem forskellige kampstile. Udover den forbedrede genudgivelse indeholder blu-ray disc'en, den animerede spillefilm Blood vengeance, der handler om spillets kvindelige helt Ling Xiaoyu. Et actionfyldt eventyr, der giver indblik i bag historien "King of the Iron Fist"-sagaen.

"Street fighter"-serien minder på mange måder om "Tekken"-spillene, og er et kvalificeret alternativ.

Uanset om man ønsker at genopleve denne legendariske PS2 klassiker i visuel forbedret udgave eller om man er helt grøn, er spiloplevelsen i top, og der er flere timers underholdning i kamp med sine venner eller one-player.