Bøger / faglitteratur til børn

Teknikkens højdepunkter


Beskrivelse


Teknikkens højdepunkter er opbygget af syv kapitler. Det første handler om byggeteknik og materialer, det andet om biler og tog, mens det tredje beskriver veje og broer. Fjerde og femte kapitel rykker til søs og skildrer skibe, ubåde, havne og kanaler. Sjette kapitel handler om fly og flyvning, mens bogens sidste kapitel fortæller, hvordan vi skaffer os vand og energi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2009

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 17. mar. 2009

Bogen er for teknologiinteresserede begyndere på et underholdende plan. Den minder i indhold og form meget om de populærvidenskabelige magasiner.

De fem forfattere er skribenter fra magasinet Illustreret Videnskab. Bogen er en populærvidenskabelig fremstilling af ca. 150 års historie inden for byggeteknik, infrastruktur og energi. Disse dagligdags foreteelser anser de fleste for givet. De er ordnet i temaerne højhuse, biler og tog, veje og broer, havne og kanaler, fly og kraftværker. Hvert opslag har sit tema, og vægten er på spektakulære rekorder, de gode historier og eventuelt kendte mediebegivenheder. Gennemgangen er med talrige illustrationer, farvefotoer, diagrammer, bokse, tidslinjer og spalteformer tekstopsætning. Typografien er noget lille, men ellers er der gjort meget hvad angår det underholdende for at anskueliggøre de mange informationer i bogen. Bogen er gennemillustreret og sprogligt let forståelig.

Selvom temaerne nok vil kunne findes i andre bøger, er indfaldsvinklen her noget anderledes.

Appetitvækkende bog om de oversete selvfølgeligheder i vores hverdag.