Janusz Korczak var et ubekendt navn for mig, og jeg har derfor ikke kunnet bedømme bogen på forlagets præmis om »denne berømte polskjødiske pædagog«. Måske er det fordi det samme kunne væretilfældet med andre, at Kristine Heltberg har skrevet en så omfattende indledningstekst. Korczak var lægeuddannet, men brugte al sin tid derefter på at lede børnehjem for fattige jødiske børn iWarszawa; indtil han sammen med hele børnehjemmet fra ghettoen blev ført til Treblinka i august 1942. Inden for denne biografiske ramme læses teksterne kun med besvær for deres egen skyld. Jegsynes, at de viser os et menneske med en usædvanlig evne til at forstå børns væremåde, samtidig med at de handler om vanskeligheden for pædagogen ved at vælge sin strategi. Der er ingen tvivl forKorczak, som prøver med kærlighedens stærke arm, forenet med en intuitiv foregribende forståelse af børns behov.