Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Telefontesten


Beskrivelse


17-årige Rebekka føler sig klam og ulækker, hun har alt for store bryster og kommer helt sikkert til at dø som jomfru. Rebekka er forelsket i Jonas, men kommer altid til at være pinlig når han er i nærheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 14. maj 2018

17-årige Rebekka føler sig klam og ulækker. Hun har alt for store bryster og kommer helt sikkert til at dø som jomfru. Sjov og ærlig roman om det svære liv i gymnasiet. For unge fra 15 år.

Du kender godt blyantstesten, ikke? Nå men Rebekka kan bestå telefontesten!! Hun har selv prøvet hjemme på sit værelse, i huset hvor hun bor sammen med sine forældre og lillebroderen, Oskar. Hvorfor kan hun ikke ligne Sofie, som har små struttende bryster? Rebekka er forelsket i Jonas, men kommer altid til at være pinlig når han er i nærheden. I det hele taget vil Rebekka meget hellere være som veninderne Sofie og Emilie. Deres farmor er sikkert heller ikke dement og spiser leverpostej med en ske direkte fra bakken. Eller har en lillebror som ser bøsseporno i skjul på værelset.

Den danske romandebuterende forfatter rammer gymnasieungdommens usikkerhed lige på kornet i denne chick lit-roman for unge. På trods af nogle uforløste sidehandlinger er romanen en underholdende samtidsfortælling, som nok er hurtigt læst, men også sætter tanker igang. Vi krydser fingre for, at der udkommer flere romaner, hvor Emilie, Sofie og Oskar får lejlighed til at fortælle deres historier.

Her er god underholdning til alle fans af young adult genren, mens der er lidt mere alvorlige temaer på spil i fx Mit lyserøde liv af Vibeke Bækkelund Lassen.