Bøger / skønlitteratur / roman

Templet


Beskrivelse


Ung karrierekvinde med ydre succes og et kaotisk indre begær finder det maskuline modspil hun begærer i en sadomasochistisk sexklub.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 1. nov. 2012

Aktuel en global hed slipstrøm af erotiske romaner. Et øget begær efter erotisk litteratur, som også mærkes på bibliotekerne. Denne roman lægger sig lummer-lunt i slipvinden af "mummy porn" eller "husmorporno".

Erotisk roman, hvor forfatteren, der angiveligt er internationalt anerkendt, følger trenden i den nye bølge af erotisk litteratur og skriver under pseudonym. En anden klar tendens er det sadomasochistiske univers som de hede kvindedrømme, begæret og lysterne, antændes af. En ung karrierekvinde i tyverne, hvis tilsyneladende ydre succes matches dårligt af et indre uforløst kaotisk erotisk begær, besøger det man i Danmark vil betegne som en swingerklub. Her møder hun og forløses omsider af en dominerende mand, der måske rummer det maskuline modspil, hun savner. Sexscenerne er præget af sadomasochistiske ingredienser som dominans, underkastelse, ydmygelser, brystklemmer og røde baller. Sproget virker på mig paradoksalt bornert fremmedgjort, trods det sexfikserede, fx "Med venstre arm holdt han hende fast, mens han stødte ind og ud af hendes tabubelagte åbning". Men som en anmelder skrev om en anden lignende roman: "Man kan godt blive liderlig af dårlig prosa!".

Har du læst fx Fanget af E.L. James bliver du hverken mere eller mindre begejstret og opstemt. Danske aktuelle pedanter, der efter min mening har betydeligt mere erotisk bid er fx Romerske fantasier af N. Noa (pseudonym).

Letlæst erotik med læsere på mange biblioteker.


Jyllands-posten

d. 4. dec. 2012

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 4. dec. 2012