Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tempus fugit


Beskrivelse


Victor finder en dag et magisk ur, som kan spole tiden tilbage. Pludselig kan han ændre fortiden og derved selv bestemme fremtiden. Den grænseløse magt giver ham uanede muligheder. Men tiden er ikke let at styre, og måske er nogle ting alligevel forudbestemt?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2014

af

af

Stine Veisegaard

d. 3. okt. 2014

Tænk hvis du kunne spole tiden tilbage? Victor går i 8. klasse. En dag finder han et magisk ur og får magten til at ændre fortiden, og derved også fremtiden. Men kan han styre det? Spænding og gys for 12-16-årige.

Victor har det ikke nemt. Han har svært ved at sige fra og sætte grænser, og det udnytter klassens tyran, Caspar. Samtidig er Victor forelsket i klassens skønhed Mathilde, som ikke værdiger ham et blik. Men da Victor finder et magisk ur, ændrer alt sig. Pludselig bliver han i stand til at forudse begivenhedernes gang, og derved ændre skæbnens udfald til sin egen fordel. Men da han prøver at tage magten over liv og død, finder han langsomt ud af, at skæbnen måske ikke er til at ændre, og at nogle ting er forudbestemt.

Her er spænding, gys og underholdning fra første side. Det er let at genkende Victors dilemmaer, og man kan ikke undgå at få sympati for ham. Bogen er skrevet i et let og frisk sprog, og derfor hurtigt læs. Men alligevel er det en historie med mange spændende overvejelser.

Samme stemning og tempo findes i bøgerne 7 skrækkelige historierHelt forkert nummer - og andre gys af Bent Haller og Helt forkert nummer - og andre gys af Kenneth Bøgh AndersenSamme stemning og tempo findes i bøgerne 7 skrækkelige historier af Bent Haller og af Kenneth Bøgh Andersen.