Bøger / skønlitteratur / roman

Terapeuten


Beskrivelse


Alice flytter sammen med sin kæreste i et eksklusivt hus i London. Men ikke alt er som det ser ud. For dem, der holder af psykologiske spændingsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2021

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 29. okt. 2021

Alice flytter sammen med sin kæreste i et eksklusivt hus i London. Men ikke alt er som det ser ud. For dem, der holder af psykologiske spændingsromaner.

Alice er flyttet sammen med sin kæreste Leo. Han har købt et hus i et af Londons eksklusive, indhegnede kvarterer. Alice har dog svært ved tanken om at flytte til London, så hun har beholdt sit lille hus i landsbyen Harlestone. Hun forsøger at skabe kontakt til nabokvinderne, men især den ene virker underligt kold og afvisende over for hende, uden hun forstår hvorfor. En dag får hun besøg af privatdetektiven, Thomas Grainger. Han undersøger mordet på Nina Maxwell, der blev dræbt i selvsamme hus, som Alice netop er flyttet ind i. Alice får et chok, da hendes kæreste intet har fortalt. Samtidig finder hun ud af, at han holder mere skjult for hende og forholdet til ham bliver sat på prøve. Hun bliver dog efterhånden indlemmet i flokken af nabokvinder, og gennem dem lærer hun mere om Nina. Hun begynder at fornemme, at der er nogen i huset om natten, og flere underlige ting dukker op. En hvid rose, en flaske champagne - hun tror først, det er Leo, men nej. Alice får efterhånden mistænkt hele nabokvarteret og ikke mindst Leo. Men intet er som det ser ud.

Virkelig en pageturner! Den er hurtigt læst, fordi man ikke kan lægge den fra sig. Og slutningen overrasker.

En anden bog, der også er i domestic noir genren på samme niveau som nærværende er En fremmed i huset.