Med afsæt i det klassiske psykoanalytiske begreb om neutralitet og John Vitgers begreb om terapeutisk position skitseres en overordnet ramme for, hvordan den terapeutiske position kan opretholde den kreative symbolske proces i børneterapi, ved at holde den terapeutiske aktivitet i spændingsfeltet mellem det uacceptable og det påtagede. Emnet belyses udfra en case med en ni-årig tidligt depriveret og seksuelt misbrugt pige.