Terrains vagues : digte

Titlen på denne nye digtsamling har Klaus Rifbjerg hentet i et citat af Victor Hugo, som taler om den særlige fascination der udspringer af "terrains vagues": ubebyggede områder, ubestemmelige, anonyme og hverken by eller land. Digtene griber fat i fascinationen af disse steder og tilstande - dragende og frastødende på samme tid - hvor det rationelle og kontrollerbare hører op og giver plads for det tvetydige og ubestemmelige, "hvor alt er meget virkeligt/ men alligevel uden for rækkevidde -". Det kan være set i erindringens og tilbageblikkets perspektiv: barndommens ubebyggede fælled, eller en her-og-nu oplevelse, hvor det velkendte og fortrolige afløses af noget fremmed og foruroligende i en ambivalent blanding af skræk og fryd. Digtene viser endnu engang Rifbjergs mesterskab i kraft af deres stædige fastholdelse af tingene og kendsgerningerne, men samtidig med en erfaring om, at der inderst i tingene ligger en kerne af noget "hårdnakket uforanderlig/ uigennemskuelig og mystisk." I samlingens slutdigt, "Århundredet skifter", frasiger Rifbjerg sig rollen som spåmand og historiker. Han er "kun en husker" - men hvad gør det, når man er en husker af Rifbjergs format.

Læs hele vurderingen