Vi kender Grisham fra 9 tidligere jura-thrillere med en mere og mere indædt vrede over det amerikanske samfunds uretfærdigheder. I denne nyeste, er hovedfiguren, Nate O'Riley, stadigvæk sagfører. En afdanket én af slagsen, en alkoholiker og misbruger, der for gudvedhvilkengang har været på afvænning. Han bliver sendt ud i Brasiliens enorme jungeagtige vådområder for at finde en datter af en afdød excentrisk rigmand, hun arbejder som missionær blandt indianske stammer. Beskrivelsen af de andre arvingers og deres advokaters savlende griskhed, er (må være) ren satire og bringer egentlig ikke handlingen fremad. Det gør den detaljerede beskrivelse af Nates tur til Brasilien heller ikke, nogen page-turner forvandler historien sig kun til under de indlagte tropiske uvejr. Men bogen har et helt andet budskab også, nemlig at omvendelsen til den trygge gudstro kan redde selv en forhærdet misbruger som Nate og give ham et nyt liv. Skildringen heraf virker udvendig, jeg tror, at denne ny-etiske trend, der her også stopper "family values-agitation" ind i en spændingsroman, vil skuffe europæiske Grisham-fans. Bogen minder mig i øvrigt en del om Den niende indsigt, og måden den forsøger at kombinere budskab og skønlitteratur.