Bøger / skønlitteratur / westerns

Tex Willer. Bind 1 : De fire mordere


Beskrivelse


Tegneserie. Helten Tex drager ud for at hævne sig på de skurke, der har slået en familie af Tex' gamle venner ihjel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 24. nov. 2016

En god gammeldags cowboyhistorie om hævn, grumme bander og det vilde vesten fortalt over to kulørte bind. For store børn, unge og - især - nostalgiske voksne.

De to bind "De fire mordere" og "Jagten" udgør tilsammen en historie om westernhelten Tex Willers søgen efter hævn over en gruppe slyngler, der har dræbt en familie, han var gode venner med. Skurkene har forgrebet sig på den unge datter og skudt familien ned med koldt blod, så et hyggeligt besøg forvandler sig i stedet til en lang, blodig jagt for den gode Tex. Serien om Tex Willer udkom i 1950'erne som føljeton i magasinet "Seriebladet", men denne historie er af lidt nyere dato. Oprindeligt er serien italiensk, men denne historie er tegnet af den amerikanske legende Joe Kubert.

Historien i disse to bind er en klassisk hævnhistorie og som sådan set før - også inden for westerngenren. Den er lidt voldsom til yngre læsere, og mange ældre læsere vil måske savne nogle nuancer i personskildringerne og plottet. Der er på mange måder tale om to udgivelser, der mest appellerer til voksne læsere, der har kære minder om barndommens cowboytegneserier, og som sådan fungerer den fint. Kuberts tegninger er som altid effektive, men hører også en anden tid til.

Vi er i samme genre som westerntegneserien over dem alle, "Blueberry", selvom denne historie kvalitetsmæssigt måske bedst sammenlignes med Joe Kuberts historier om "Tarzan", der udkom som serieblade i Danmark i sin tid.



Informationer og udgaver