"'The Battle at Garden's Gate' er et kvalitetsmæssigt skridt fremad. Alle singleforløberne har i mine øjne været markant bedre og friskere end højdepunkterne fra debuten. Men en håndfuld af sangene er ikke bare gode efter de standarder, debuten satte - men i stedet er de sange så gode, at jeg sagtens kan se mig selv vende tilbage til dem ... Der er stadig en del problemer til stede på Greta Van Fleets andet album, men lyden er blevet rigere, sangskrivningen er blevet stærkere, og selv om der stadig er meget 70'er-hardrock-æstetik, er der ikke længere tale om kopiisme ... Det væsentligste i denne omgang er, at Greta Van Fleet har bevist, at de er mere og andet end et glorificeret Led Zeppelin-jam, og at de endda har vist, at de kan være ganske habile sangskrivere".