Musik / jazz

The beast


Indhold

Seneste udgave,

Para Mi Madre

5:44 min

Hjernesuppe = Brain Soup

6:49 min

Bæstet = The Beast

9:04 min

Gentagelsen = Repetition

5:57 min

Aftenkaffe = Evening Coffee

5:04 min

Enmandshær = One Man Army

5:49 min

Pludselig Opstigning = Sudden Ascent

7:04 min

Kærlighedsmusik til Anne = Love Song

3:28 min


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


ivanrod.dk

d. 27. sep. 2018

af

af

Ivan Rod

d. 27. sep. 2018

"Heises musik er en moderne, pågående og højenergisk form for jazz for big band, og den forløses professionelt, uden dikke-darer eller udfald af hele Danmarks big band. Albummets titel, The Beast, refererer ifølge Heise selv til det, at et stort orkester er som et bæst, der skal tæmmes. Formår man at tæmme det, venter der til gengæld utrolige ting. Og dét må jeg give ham. Han og orkesteret har præsteret på højt niveau".


Jazznyt

d. 4. okt. 2018

af

af

Niels Overgård

d. 4. okt. 2018

"Big Bandet og Heise er som skabte for hinanden. Han er god til at bevare overblikket, hvilket big bandet besvarer med en sublim præstation under ledelse af Nikolai Bøgelund. Bæstet - The Beast er en åbenbaring i dansk jazz. En vellykket forening af det gamle etablerede big band og den unge virtuos, der kan samle et publikum på tværs af generationer. Der hvor det "bare" handler om den gode musik. Hurra for Mathias Heise og DR Big Band".


Politiken

d. 13. okt. 2018

af

af

Henrik Palle

d. 13. okt. 2018

"Det er svært ikke at tabe både næse og mund og øren, når man lytter til Mathias Heises 'The Beast', indspillet med det i disse år ualmindeligt velspillende DR Big Band. For musikken, der for syv af de otte numres vedkommende er skrevet og arrangeret til ensemblet og lejligheden, besidder en sprudlende melodik og en kompleks harmonik, der vidner om en kunstnerisk modenhed, de absolut færreste 25-årige jazzmusikere kan mobilisere. Dertil en afvæbnende charme og en imponerende diversitet, som gør lytningen til en fornøjeligt krævende affære. Hans beherskelse af den kromatiske mundharmonika er aldeles unik. Han kan afæske den både sødmefyldt swingende harmonier, vrissende boptakter og rytmisk kantede fusionsforløb. Og ja, man kommer til at tænke på Toots Thielemans; men i virkeligheden er det snarere en saxofonist som Michael Brecker, der toner frem i kulissen som vigtigt forbillede ... Alle pladens numre er velskrevne, og arrangementerne virkelig dygtige, men det forekommer måske en smule stramt, det hele. Og imponerende".