Film / fiktion / drama

The best offer


Beskrivelse


Da en sky kvinde, der holder sig skjult i et værelse, henvender sig til auktionarius Virgil Oldman for at få en vurdering af sine kunstgenstande, bliver han tændt, ikke alene af noget mekanik til en robot, men også af den mystiske kvinde. Det bliver en besættelse for Oldman at få hende at se.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2014

af

af

Ulrich Breuning

d. 14. nov. 2014

Gådefuld fortælling af Giuseppe Tornatore om en ældre, sofistikeret og arrogant auktionarius, som selv er kunstsamler og konstant på jagt efter kunstskatte. For yndere af instruktørens film og film, der så længe som muligt holder på en hemmelighed.

Virgil Oldman samler på kvindeportrætter, som han bl.a. erhverver ved ikke helt korrekt at udnytte sin position som auktionarius. Da en sky kvinde, der holder sig skjult i et værelse, henvender sig til ham for at få en vurdering af sine kunstgenstande, bliver han tændt ikke alene af noget mekanik til en robot, men også af den mystiske kvinde. Det bliver en besættelse for Oldman at få hende at se og at indlemme hende i sin kunstsamling! Giuseppe Tornatore blev verdensberømt med den Oscar-belønnede Mine aftener i Paradis, 1988, hvor Ennio Morricone ganske som i "The best offer", 2011 har komponeret underlægningsmusikken.

Filmen fungerer bedst, så længe mystikken til stadighed breder sig. Men fuser lidt ud, da gådens løsning nærmer sig.

De mekaniske dele, der danner en robot, kendes fra Martin Scorseses HugoDen blå engel, 2011. Mens det fatale kvindeportræt genfindes i Fritz Langs "Kvinden i vinduet", 1944. Klassikeren om en ældre mands betagelse af en ung kvinde er Josef von Sternbergs Den blå engel, 1930De mekaniske dele, der danner en robot, kendes fra Martin Scorseses Hugo, 2011. Mens det fatale kvindeportræt genfindes i Fritz Langs "Kvinden i vinduet", 1944. Klassikeren om en ældre mands betagelse af en ung kvinde er Josef von Sternbergs , 1930.