The boy who knew too much

Den libanesisk-fødte englænder Mica Penniman fik masser af succes og omtale da han for et par år siden bragede ind på pop-scenen med singlen "Grace Kelly" og albummet "Life in cartoon motion". Samtidig delte han anmelderne i to lejre, der enten elskede eller hadede hans flabede, festlige og flamboyante retro-lyd. Den stil har Mika ikke tænkt sig at lave om på, for opfølgeren her er et mindst ligeså dybt underholdende og homofilt sætstykke, hvor Mika med og uden vocoder-lyd sætter festen i gang med tydelig reference til 70'erne. <i>"Who gives a damn about the family you come from?/You'll give it up when you're young and you want some"</i>, synger Mika på "The golden". Er der noget som kan gøre en teenager glad, må det være denne livsglade skive. Jeg tror Freddie Mercury, Elton John og Andrew Lloyd Webber danser med - hvor de end befinder sig.

Læs hele vurderingen

"De mange gakkede indfald på pladen med børnekor, gospelsangere og afrikanske trommer kan dog godt blive anstrengende at lytte til i længde, og de har det med at tage luften ud af projektet, når Mika vil være seriøs og dybtfølt i sine ellers fine ballader. Men man bærer over med ham, som man ville bære over med en humørsyg teenager".

Vurdering : 4/6.

"Det er glad og bundnaiv musik, det her, og på numre som »Rain« og »Blaim It On the Girls« skal man anstrenge sig for ikke at lade sig rive med af den vitalitet, som Mika trakterer lytteren med. Omvendt lurer det hysteriske og overstadige konstant, og man føler sig aldrig rigtig tryg. For hvornår river Mika endnu en lalleglad rædsel a la »Good Gone Girl« ud af sit bugnende skab? »Bohemian Rapsody« er til sammenligning ren meditation".

Læs anmeldelse

"Mika følger op på debutens kæmpesucces med mere kæk, kulørt og skamløst hysterisk homo-pop, som indledningsvis er et regnbuefarvet festfyrværkeri, der dog snart fuser ud. Og så står man tilbage med følelsen af at få candyfloss til morgen-, middags-, aftens- og natmad".

Vurdering : 3/6.

Læs anmeldelse