"albummets grundstemning [er] ikke til at tage fejl af. Det er et album, der emmer af kuldslået melankoli, desillusion, fremmedgjorthed og diskret paranoia. Og hvis ikke det hele var så forbandet smukt, ville det næsten ikke være til at bære ... Ligeledes er Alex Turners kreative omgang med sproget også gaven, der bliver ved med at give".