"Med åbningsnummeret "Sunny Days" er stilen for hele albummet lagt: Et væld af livsbekræftende popmelodier tilføjet lommefilosofiske floskler er, hvad albummet har at tilbyde: fx der kommer altid en regnfuld dag efter lang tids solskin, men solen vil vende tilbage igen på et tidspunkt. Instrumenteringen er også uden overraskelser. Og de mange korarrangementer samt mand-kvinde-modspillet er om ikke andet perfekt udførte, har flotte klange (hele pladen er i øvrigt veludført og solidt produceret), men det rykker ikke ved noget. Det eneste, man får, er en melodi, en historie og en lyd, som er set og hørt alt for mange gange før".