Bøger / faglitteratur til børn

The Eiffel Tower (engelsk)


Beskrivelse


Eiffeltårnet står i Paris. Da tårnet stod færdigt i 1889, var det det højeste tårn i verden. Læs mere i denne lette fagbog på engelsk, som kan læses, når man har haft engelsk i ca. to år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2020

af

af

Stine Bille

d. 17. sep. 2020

Eiffeltårnet står i Paris. Da tårnet stod færdigt i 1889, var det det højeste tårn i verden. Læs mere i denne lette fagbog på engelsk, som kan læses, når man har haft engelsk i ca. to år.

To nye titler i serien "My first book". "Whales" fortæller om størrelse, arter, føde, levesteder, fjender og særlige kendetegn for hvaler. Hvaler er pattedyr og føder deres unger. Ungerne dier hos deres mor, og de fleste hvaler vandrer mod varmt vand, når de skal have unger. I bogen "The Eiffel Tower" kan man læse om Gustave Eiffel, der for ca. 130 år siden gik i gang med at bygge datidens største tårn, Eiffeltårnet, med en højde på hele 324 meter. Mange mente ikke, det var muligt, og lige så mange syntes tårnet ville blive grimt. Men det lykkedes for Eiffel at bygge tårnet, som stadig står i Paris. Begge bøger har indholdsfortegnelse, stikordsregister og materialeforslag, hvis man vil vide mere om emnerne. Desuden er der flere sider med gloser til teksten, alle de ord som er oversat, er markeret med et rødt forbogstav i teksten.

Det er to rigtig gode og flotte fagbøger, som vil appellere til de fleste læsere. Indholdet er oplysende og spændende. Teksten er veltilrettelagt og formuleret i korte sætninger. Det fungerer godt med røde forbogstaver på de ord, som er oversat bagerst i "glossary".

Vil du læse andre fagbøger på engelsk, kan du i samme serie læse fx Great white shark.