The embers of time

"Som altid er der en forførende lethed over Rouse, så linjer som "Early 40's, how you're doing and what's the deal? How am I supposed to look, how am I supposed to feel?" bliver leveret i countryballaden Time med et c'est la vie-træk på skuldrene. Eller som det lyder i den groovy Worried Blues: "I've been worried all my life" for så at komme frem til konklusionen "I ain't gonna stop now." Andre fine stunder finder man i duetten Pheasant Feather med Nashville-sangerinden Jessie Baylin og den afsluttende Crystal Falls, der banker derudad med klaverboksning og et swingende mundharmonika-tema, der sender tankerne hen på salige Lou Reed, selvom inspirationen kom fra Rouses 2-årige søns hektiske trommespil".

"Med tungen i kinden åbner han albummet: »Some days I'm golden/Other days I'm bad/All depends on the weather/And how many drinks I've had«. Rouse kan som ganske få skrive melodier, der ubesværet slynger sig perfekt gennem øret. På den led er han stadig uantastelig.Men siden gennembruddet for godt 10 år siden med pladerne '1972' og 'Nashville' har han haft svært ved at forløse det unikke talent og levere mere end bundsolidt håndværk. Det samme er tilfældet på 'The Embers of Time'. Trods den personlige baggrund for albummet ender det med at lyde som den perfekte sangskriver, der ryster sange ud af ærmet - uden at det egentlig gør en forskel for ham".