Den berømte general Khazan bliver udsat for forræderi, men før han som straf kan blive tortureret til døde slipper han fri og begynder sit hævntogt. Fra 13 år.
Khazan er et actionrollespil/soulslike i en fantasy-setting baseret på det populære (i Asien i hvert fald) Dungeon Fighter Online, der udkom i 2005. I spillet er man General Khazan, der forrådes af kejseren. Ved at indgå en pagt med "The Blade Phantom" snyder man døden og kan begynde et hævntogt gennem kontinentet Arad. Spillet giver mulighed for at eksperimentere med 3 våben, bl.a. spyd eller et tohåndssværd, der hver har deres egen spilstil, angreb, færdigheder og ikke mindst defensive formåen. Der er naturligvis fjender og bosses nok at prøve dem af på og spillets action er hurtig og responsiv. De svære boss-kampe virker både dramatiske og episke.
Historien om hævn er temmelig banal. Der er ikke meget i spillet, som ikke er blevet gjort før i lignende spil. Men det gør ikke så meget, for kombinationen af den mørke, men flotte, grafik og den yderst tilfredsstillende action fungerer godt i Khazan og giver fans af genren masser af underholdning. Efter eget udsagn har Dungeon Fighter Online haft over 800 millioner spillere i tidens løb, så der må være nogen, der finder universet interessant. Den dystre grafik er holdt en cel-shadet anime-inspireret stil. På engelsk. PEGI 16.
Spillet låner mange koncepter fra andre spil i genren som Nioh og Sekiro: Shadows Die Twice.