"Selve musikken er blevet beskrevet, som "heavy metal møder folkemusik", hvilket ikke - som sådan - er forkert, men der er ikke super meget heavy over det, da langt det meste af musikken er akustisk. Vi er nærmere ude i noget "hard-folk-rock" - altså virkelig ond lejrbålsmusik. Samtlige sange synges på mongolsk, den primære teknik er strubesang, og de dominerende instrumenter er de klassiske mongolske, dvs. morin khuur, topshur, jødeharpe og fløjte ... Albummet er særdeles velproduceret, sangene er velskrevne og velkomponerede, og hvis man er til strubesang eller mystiske asiatiske sprog, så er det jo kun et plus!".