Film / nonfiktion / dokumentarfilm

The good life


Beskrivelse


Portrætfilm om Anne Mette Beckmann og hendes mor der bor i en lejlighed i Portugal. Datteren er i midten af 50'erne, moderen i begyndelsen af 80'erne - og begge lever i minderne om et liv i sus og dus. Men familieformuen er for længst brugt op og bebrejdelserne fra datteren står i kø.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 30. juni 2011

Dokumentarfilmen The good life, 2010 er produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut og TV2. Målgruppen er det voksne publikum, som generelt værdsætter fjernsynets dokumentarprogrammer og især menneskelige historier. I dette tilfælde en beretning om en mor og datter i et fastlåst forhold, som kan formidles som både psykologisk generationsdrama og skæbnefortælling om viljeløs fortabelse. Fra 15 år.

Anne Mette Beckmann og hendes mor bor i en lejlighed i Portugal. Datteren er i midten af 50'erne, moderen i begyndelsen af 80'erne - og begge lever i minderne om et liv i sus og dus. Men familieformuen er for længst brugt op, og bebrejdelserne fra datteren står i kø. Anne Mette mener ikke, at hun er opdraget til fattigdom og vil i øvrigt hellere dø end arbejde! Alligevel må Anne Mette søge et job, men hendes værdi på arbejdsmarkedet er lig nul. Livet forbliver fastfrosset i fortiden! Som en flue på væggen har et lille filmhold fulgt mor og datter i nogle år, og det er lykkedes at komme så tæt på personerne som overhovedet muligt. Dramaet er sjældent intenst, og økonomiproblemerne sættes i relief, da det viser sig, at der ikke er råd til at køre op i højsletten og sprede den afdøde faders/ægtemands aske!.

Der er en dokumentarisk tradition for at skildre menneskeskæbner som Jon Bang Carlsens nu klassiske portræt af En rig mand, 1978. I fiktionsform har Ingmar Bergman skildret et kompliceret forhold mellem datter og mor i Høstsonaten, 1978.

Anbefalelsesværdigt drama om skyld og afmagt.


Berlingske tidende

d. 4. feb. 2011

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 4. feb. 2011


Jyllands-posten

d. 2. feb. 2011

af

af

Frederikke Lett

d. 2. feb. 2011


Kristeligt dagblad

d. 2. feb. 2011

af

af

Søren Hermansen

d. 2. feb. 2011


Weekendavisen

d. 4. feb. 2011

af

af

Bo Green Jensen

d. 4. feb. 2011