The 20/20 experience
Justin Timberlake
Emneord
Minder om
Alt mit shit -
Johnson
More summer 2016 : sommerens største hits
Avalanche
Quadron
Boombox 3 : early independent hip hop, electro and disco rap 1979-83
Boombox 2 : early independent hip hop, electro and disco rap 1979-83
More Christmas 2015
Painkillers
Patrick Dorgan
One of the best yet
Gang Starr
Love sick
Don Toliver
Anmeldelser (3)
Bibliotekernes vurdering
d. 17. juli 2013
af
af
Thomas Tiedje
d. 17. juli 2013
Seattle-rapperen Macklemore og producer Ryan Lewis har lavet denne skive, og tilsammen er duoen noget af det varmeste pt. indenfor den amerikanske white trash-hip hop, der dækker en bred vifte af kunstnere som Brother Ali, Gym Class Hero og Atmosphere. Macklemore kalder sig selv for "David Bowie meets Kanye shit", formelt er det indie-hip hop, men kommercielt er Macklemore blevet toppen af poppen med succesfulde singler som "Thrift shop" og "Can't hold us". "The heist" er alt det sort, hardcore gangster-hip hop ikke er: Det er funky, det er festligt, og det er tekster renset for bandeord, hvor Macklemore rapper om at redde verden eller forsvarer bøssers ret til ægteskab. Det er egentlig ret godt det meste af vejen, og Macklemore formår at balancere mellem det seriøse og useriøse.
AllMusic
2013
af
af
David Jeffries
2013
"These two talented young bucks can't be contained, and hearing them offer one memorable, meaty number after another makes for an exciting listen, but this is unfiltered freshness released on Macklemore's own label, so the concepts of restraint and focus take a slight hit, leaving the is-he-Eminem, is-he-Childish Gambino, or is-he-Grieves question with no clear winner. Here, he's a mix of all of the above with some distinctive qualities, and with Lewis putting that kaleidoscope style underneath, The Heist winds up a rich combination of fresh and familiar".
Gaffa [online]
d. 25. feb. 2013
af
af
Maria Therese Seefeldt Stæhr
d. 25. feb. 2013
"The Heist er et velproduceret og gennemarbejdet album. Der er kælet for detaljerne, og både musikalsk/instrumentalt og vokalt bliver der ved med at dukke små uventede detaljer op gennem de 15 tracks, som gør det interessant at lytte til. Flere gange. Albummet har ikke så få gæster, og det betyder, at man som lytter bliver hevet lidt rundt i manegen til både det bløde, det hårde, det poppede og det funky (og instrumentale). Heldigvis er Macklemore så erfaren, at han formår at holde fast i sin egen lyd og stil, uanset hvem der er med på tracket".