Film / fiktion / road movies

The homesman


Beskrivelse


Nebraska i 1850erne. Tre kvinder har mistet forstanden og skal fragtes til Iowa, hvor der kan tages hånd om dem. Mary Bee Cuddy påtager sig opgaven og sammen med omstrejferen George Briggs begiver de sig af sted på den lange og farefulde færd.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2015

af

af

Astrid Tang

d. 13. apr. 2015

Nybyggernes barske tilværelse i 1850'ernes Midtvesten skildres ligefremt og med indlevelse. For alle, der holder af en stemningsfuld, langsom filmfortælling med fint skuespil.

Livet for nybyggerne i 1850'ernes Nebraska er barskt. Tørke ødelægger høsten og slår husdyrene ihjel og sygdomme tager børnene. Forholdene driver tre kvinder fra forstanden og den enlige pionerkvinde Mary Bee Cuddy påtager sig opgaven, at bringe kvinderne på tværs af staten til Iowa, hvor der bedre kan tages hånd om kvinderne. Mary Bee kan dog ikke drage af sted alene, så da hun redder omstrejferen George Briggs fra at blive hængt, bliver han hendes ledsager på turen. Det bliver en anstrengende og farlig tur, men også en tur, hvor de fem nærmer sig en forståelse af hinanden.

Et velspillende cast, hvor særligt Sonja Richter gør sig positivt bemærket. Historien fortælles i roligt tempo og lader langsomt karaktererne folde sig ud. Kameraet indfanger landskabets øde skønhed og er man til historier, som giver sig tid, kan denne film anbefales. Slutningen er dog lidt uforløst.

Filmen er baseret på Glendon Swarthouts roman af samme navn. Jeg mindes ikke en film hvor nybyggerkvindernes liv skildres i denne grad. Visuelt kan filmen sammenlignes med Meek's cutoff, hvor landskabets øde vidder også spiller en væsentlig rolle. Fælles er også at filmene kunne ligne westerns, men egentlig mere er road movies på hesteryg.


Berlingske tidende

d. 4. dec. 2014

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 4. dec. 2014


Jyllands-posten

d. 4. dec. 2014

af

af

Johs. H. Christensen

d. 4. dec. 2014


Kristeligt dagblad

d. 4. dec. 2014

af

af

Henrik Wivel

d. 4. dec. 2014


Weekendavisen

d. 5. dec. 2014

af

af

Bo Green Jensen

d. 5. dec. 2014


Børsen

d. 5. dec. 2014

af

af

Morten Dürr

d. 5. dec. 2014