Musik / pop

The hunger games - Mockingjay, part 1 : original motion picture soundtrack


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 28. nov. 2014

Det siges, at den nyeste "Hunger games"-film er den hidtil bedste i serien. Det samme kan man sige om soundtracket. New Zealands 17-årige Lorde - der er gået fra at være komplet ukendt til verdensstjerne på halvandet år efter udgivelsen af albummet "Pure heroine" - har nemlig fået æren af at være kurator på soundtracket, ligesom hun har lavet singlen til soundtrack og film, "Yellow flicker beat". Vi er langt fra traditionel Hans Zimmer-soundtracksovs her, thi Lorde er gået efter nogle af tidens coole, ungdommelige kunstnere som Stromae, Tinashe, Charli XCX og CHVRCHES, men giver også opmærksomhed til legender som Grace Jones og Chemical Brothers. Her er vellyd, emotionelle højdepunkter og klaverbårne ballader, og samlet set er dette soundtrack et strålende og trendy kludetæppe af moderne musik.


Gaffa [online]

d. 15. dec. 2014

af

af

Lars Löbner Jeppesen

d. 15. dec. 2014

"Blandet landhandel i 80'er-nuancer".


Berlingske tidende

d. 24. nov. 2014

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 24. nov. 2014

"Det er lidt af en opgave, men det er faktisk lykkedes Lorde at lave det mest gennemførte soundtrack i serien hidtil. Med kyndige bidrag fra en perlerække af navne. Selv åbner Lorde ballet med »Meltdown«, hvor hun får hjælp af et noget overraskende sammenrend af navne i for af tøsetrioen Haim og veteranrapperne Pusha T og Q-Tip. Her som på størstedelen af numrene er tonen mørk, dramatisk og let melankolsk ... Der er ikke noget decideret banebrydende her, men hvis man vil have et godt indblik i, hvordan dyster popmusik anno 2014 også kan tage sig ud, er det her et godt sted at starte".


Information

d. 25. nov. 2014

af

af

Ralf Christensen

d. 25. nov. 2014

"Det er ingen ringere end den rapkæftede, stoisk uimponerede, sprødt fremragende sanger og sangskriver Lorde - hende med »Royals« - der viser os, hvor skabet skal stå, og hvem der skal synge fortællingen om den gennemseje heltinde Katniss Everdeen ... Mockingjay Part 1-soundtracket rejser sig som en sejrssøjle over kvinders tiltagende tilstedeværelse i musikverdenen. Ikke kun som galionsfigurer - der har de været i popmusikken i årtier - men også som medskabere. Her altså med Lorde som hovedperson, i producerstolen, som medkomponist, forsanger og gæstesanger, her, der og alle vegne. Og hun bruger soundtrackformatet offensivt. Hvor det ofte bare er stjernestrøet merchandise, en kynisk pengemaskine klistret i halen på en filmpremiere, så forvandler Lorde soundtrack-formatet til en hyldest til en ekstraordinær kvindelig protagonist".



Informationer og udgaver