Film / fiktion / horror

The hunt


Beskrivelse


En gruppe helt almindelige mennesker vågner op på en tilfældig mark. På marken er der en stor kasse. En kasse fyldt med våben! Pludselig begynder nogen at skyde på gruppen og jagten kan begynde...

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2020

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 31. juli 2020

En flok, tilsyneladende, almindelige mennesker indfanges, og slippes bagefter løs på et stort landområde, hvorefter en gruppe rigmænd jagter og dræber dem! Action, thriller og gys tilsættes skarp satire.

En gruppe mennesker vågner op på en mark. Midt på marken står en kæmpe kasse der viser sig at være fyldt med våben! Pludselig begynder nogen at skyde på de stakkels mennesker og jagten kan begynde. En jagt der styres af en gruppe rige amerikanere. Men en af de jagede, Crystal, begynder at jage tilbage og snart er jægeren blevet til bytte.

Voldsomt blodig og underholdende lille sag. Morbid og spækket med fin satire som på mange måder indkapsler krænkelsens tidsalder. De mange actionscener er opfindsomme og de blodige effekter, og dødsscener, er skildret med fine effekter. Man kan diskutere filmens morale, og om satiren bare er et påskud for at vise udpenslet vold, og det er bestemt ikke en film for alle. Men det er netop også filmens største styrke. Den starter en vigtig debat om vold på film og om volden i vores samfund.

Selve "jagt-ideen", hvor almindelige mennesker dræbes i noget der minder om en almindelig jagt, er et klassisk, og morbidt tema, i både litteraturen og filmens verden. Novellen "The most dangerous game" fra 1924 af Richard Cornell er et af de første eksempler. På filmfronten er det film som Hard targetThe hunger games, "The running man" og hele The hunger games -serienSelve "jagt-ideen", hvor almindelige mennesker dræbes i noget der minder om en almindelig jagt, er et klassisk, og morbidt tema, i både litteraturen og filmens verden. Novellen "The most dangerous game" fra 1924 af Richard Cornell er et af de første eksempler. På filmfronten er det film som Hard target, "The running man" og hele -serien.