Film / fiktion / drama

The last full measure


Beskrivelse


Hvorfor fik Vietnamkrigshelten William H. Pitsenbarger aldrig tildelt den højeste militære udmærkelse Medal of Honor? Sandheden viser sig at være begravet langt væk fra Vietnams dybe jungle.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2020

af

af

Ricki Elsgaard

d. 12. juni 2020

Amerikansk Vietnamkrigsdrama om krigshelten Pitsenbarger, der ofrede sit liv for at redde utallige andre soldater, men på mystisk vis aldrig blev tildelt den højeste militære udmærkelse Medal of Honor.

I 1966, under et blodigt slag i Vietnams jungle, beslutter helikoptersamaritten William Pitsenbarger sig for at forlade helikopteren og hjælpe soldaterne på jorden med at blive evakueret. Det ender med at koste ham livet. 32 år senere bliver kontormanden Scott Huffman kontaktet af en Vietnamveteran der overlevede slaget. Han vil have Huffman til at genoptage en sag han har kæmpet for i 32 år. Hvorfor fik Pitsenbarger nej til at modtaget Medal of Honor. Sandheden viser sig at være skjult andre steder end dybt i Vietnams jungle.

Fint lille krigsdrama, der fortæller en sand historie. Den veksler mellem Huffmans forsøg på at opspore sandheden om hvorfor medaljen aldrig blev tildelt og klip fra slaget i 1966, som var et af de blodigste under hele krigen. De gamle veteraner spilles af bl.a. William Hurt, Ed Harris og Peter Fonda, i hans sidste rolle, og de gør det upåklageligt.

Et andet populært krigsdrama om en uegennyttig samarit er den oscarvindende Hacksaw Ridge. Denne film blev dog lavet på et betydeligt større budget og er derfor bl.a. visuelt mere fængende, mens The last full measure mere fokuserer på de personlige relationer og hvad krig gør mod mennesker selv 32 år efter.