Indtag rollen som lagerarbejder i dette narrativ-drevne indie-spil. Dystopisk satire for unge og voksne.
Indtag rollen som Kurt, træd i arbejdstøjet hos verdens største detailvirksomhed og udfør dagligt, repetitivt lagerarbejder. Man arbejder for virksomheden Jüngle, som har skiftet arbejdskraften ud med robotter - Kurt er den sidste menneskelige medarbejder. Man kører rundt på et lille lagerkøretøj og udfører opgaver i selskab med robotten Skew. På vejen stilles man overfor forskellige puzzles, som man skal løse for at komme videre - disse er ofte bygget ind i banedesignet. Undervejs åbnes dialogen mellem de to karakterer, og Kurts baggrundshistorie afdækkes mere og mere. Samtidigt kommer Jüngles sande hensigter gradvist op til overfladen.
Grafikken er flot og cel-shaded og giver spillet et tegneserieagtigt udtryk. Kontrollen er simpel - man sidder i sit køretøj i størstedelen af spillet og det kan styres i alle retninger. Stemmeskuespillet er godt, dialogen er velskrevet og historien er spændende. Lydsiden er en anelse forglemmelig, og så lider spillet under en del tekniske knaster, som selvfølgelig kan fikses på sigt. PS5-versionen er stabil, med høj billedhastighed og hurtige loadingtider. PS5-versionen understøtter VR2.
Minder om Tales from the Borderlands : Episode 1The wolf among usThe stanley parable (Pc), The wolf among us (Playstation 4) og The stanley parable (PC)Minder om Tales from the Borderlands : Episode 1 (Pc), (Playstation 4) og The stanley parable (PC)Minder om Tales from the Borderlands : Episode 1 (Pc), The wolf among us (Playstation 4) og (PC).