Spil / computerspil

The lord of the rings - conquest


Beskrivelse


Actionspil. I spillet tager spilleren styring over enten gode eller onde karakterer fra Ringenes herre-universet her med de kendte film som skabelon. Der kan gennemføres scenarier inspireret af filmene, men også online spil i enten korporativ stil eller alle mod alle. Undertøtter slag med op til 16 medvirkende over X-Box live.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2009

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 20. jan. 2009

Xbox 360, PS3. Selvom man måske troede at Ringenes herre- og Tolkien-feberen var ovre, så kan man roligt tro om igen. The lord of the rings - conquest er på banen og som sædvanlig er det fans der vil interessere sig for spillet, der med PEGI 16+ passer fint på målgruppen. Ikon for vold.

Spillet er ens i begge konsoludgaver og indeholder begge to forskellige historiedele: En hvor man styrer den gode side og en som de onde. Det er første gang i spilhistorien der er chance for at være ond i et spil fra Ringenes herre. Ind imellem styrer man nogle af de personer, man kender fra filmene, men til andre er det blot identitetsløse soldater eller orker. Stemningen er altid i top og både grafik og lyd er i topklasse, når man kaster sig ud i nogle af de storslåede scener fra filmene. For første gang kan man udkæmpe slag online, og det er så absolut her spillet har sin styrke. Der er sjovt at tæve løs, om end kampsystemet er ret så gumpetungt og i længden er til hinder for underholdningen.

Spillet minder en del om de tidligere spil som bygger over filmtrilogien, men muligheden for at være ond samt online-spillet gør at det alligevel sepererer sig fra disse.

På trods af den umiddelbare appel ved at være bad guy i Ringenes herre-universet, så rejser spillet sig aldrig over middelmådighedens dødvande. Her var tiltag til noget stort, men forhåbningerne bliver ikke indfriet. Absolut kun for fans, men dem er der jo også mange af.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2009

af

af

Martin Mørup

d. 20. jan. 2009

Nintendo DS. The lord of the rings - conquest er en blanding af action- og strategispil. Spillet henvender sig til 12-årige børn, der er vilde med universet. Sprog: engelsk. PEGI 12+. Vold forekommer.

I spillet kan man kæmpe enten for heltene eller for den onde Sauron i alle de største slag fra Ringenes herre-filmene. En særlig spilopbygning gør det muligt at skifte mellem de forskellige figurer, afhængigt af situationen. Et stort udvalg af figurer og våben tilfører spiloplevelsen dybde. Her er alt hvad hjertet kan begære af helte, enter, huletrolde og andre figurer fra trilogien. Man kan også spille en af de onde kræfter i spillet i en lang kampagne, der fører en igennem en lang række forskellige scenarier i kamp for mørkets kræfter. Man kan vælge imellem 4 figurer, en kriger, bueskytte, magiker eller spejder, der hver har sine styrker og svagheder. Spillet har mange online muligheder, såsom slag for op til 16 spillere. Split screen for op til 4 spillere eller 2 spillere via trådløst netværk. Gameplay fungerer glimrende og den særlige funktion: At man via et tryk på en tast hurtigt kan bytte spilfigur, så man opnår fordele under kampene, fungerer rigtigt godt. Grafikken er optimalt lavet.

Spillet kan minde om Star wars - republic commando, der også blander action og strategi.

Spillet er en nydelse at give sig i kast med. Man kan spille sammen med heltene fra filmtrilogien, eller man kan blive håndlanger for den onde Sauron. Derudover er det et overflødigheds horn af online muligheder, der vil være guld i hænderne på de mange fans.