Spil / computerspil

The lord of the rings - war in the North


Beskrivelse


Actionspil som foregår i Tolkiens Middle-Earth. Mens Frodo og hans følgeskab kæmper sig vej gennem Middle-Earth, mod Mordor med Ringen, er tre andre helte på en vigtig mission. De skal aflede Lord Saurons opmærksomhed, og få ham til at sende horderne mod dem, så Frodo kan slippe igennem Mordor. Du spiller én af de tre helte. Vælg mellem en kriger, magiker og bueskytte. Det er vigtigt, at I arbejder sammen og udnytter de forskellige egenskaber - ellers er I ingen udfordring for den mægtige Lord Sauron.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2011

af

af

Finn Christiansen

d. 22. nov. 2011

PS3, Xbox 360. Et tredjepersons actionspil, som foregår i Tolkiens "Middle-earth". Ringenes Herre-universet har en bred målgruppe, men det ret blodige indhold sætter aldersgrænsen til 15 år. Sværhedsgraden og den simple opbygning, kan ellers magtes af de fleste. Sproget er engelsk, som man helst skal forstå, for en god del af dette spils berettigelse er netop, at handlingen foregår samtidig med bøgernes handling. PEGI: 18 og ikon for vold.

Historien starter på den selvsamme kro, hvor Frodo første gang møder Aragorn. Spillets tre pre-definerede hovedpersoner møder også Aragorn der, få dage inden Frodo, og bliver sendt ud på en farlig rejse, som spiller ind i kampen mod Lord Sauron. Som spiller vælger man én af de tre hovedpersoner. De er, som genren foreskriver det, praktisk nok fordelt i tre forskellige racer og klasser: dværg/kriger, elver/magiker og menneske/bueskytte. Man kan udbygge figuren undervejs og finde nyt og bedre udstyr. Der er desværre ikke de store overraskelser gemt i hverken handling eller gameplay, så det bliver efter få timer en tam affære. Grafikken er også i middelklassen, selvom de blodige effekter giver lidt kulør på den lidt sekundære tilværelse i Middle-Earth. Co-op-mulighederne er i orden og lægger et par underholdende timer til levetiden.

Et lignende spil i Tolkiens univers er Aragorn's quest, 2010 af nogenlunde samme kvalitet. I genren findes også den fremragende Dragon age-serie.

Et mellemklassespil, som scorer nogle (billige) point. Dels gennem plottet, som er flettet sammen med Tolkiens bøger, dels gennem co-op-mulighederne.