Spil / computerspil

The matrix - path of Neo


Beskrivelse


Actionspil. Hackeren Neo opdager sandheden om den verden han lever i. Sammen med andre frihedskæmpere forsøger Neo nu at nedkæmpe maskinernes overherredømme. Spil Neo og udvikl hans fysiske og mentale evner så han lever op til profetien om at han er selveste redningsmanden The One. Bygger på Matrixtrilogien.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2005

af

af

Kristian Agerholm Jensen

d. 10. nov. 2005

Playstation 2. I det splinternye spil er man hovedpersonen Neo fra Matrix-filmene og gennemspiller hans skæbne i trilogien. Bibliotekerne har tidligere fået tilbudt Enter the matrix hvor man fulgte 2 bipersoner. En del af opgaven er løbende at udvikle Neos evner så han til sidst bliver så dygtig at han bliver "The One" og kan se programkoden bag den virtuelle verden. Man gennemgår derfor et krævende træningsprogram hvor kampsportsteknikkerne og våbenbrug indøves. Nærkamp fungerer godt, men det er lidt sværere når man skyder og skal bruge "target lock", hvor man fastlåser sit sigte på en bestemt angriber. Her er det ikke altid til at gennemskue hvem man sigter på og dermed kan kampene blive ufrivilligt kaotiske når der er mange fjender på banen. Filmens instruktører har selv lavet ændringer og udvidelser i plottet og det mærker man når nøglescener gennemføres. Fx scenen hvor Neo skal flygte gennem kontorlandskabet på sin arbejdsplads. I filmen blev han fanget men her kan han undslippe helt. Efter sigende skulle selve slutscenen fra den tredje og sidste film endda være ændret markant i spillet. Det er et spændende spil, og efter min mening bedre end Enter the matrix. I PON får man netop lov til at lave alle de fede ting Neo kan og for kendere af serien er det lidt sjovt at følge ændringerne i historien, selvom nogle af scenerne er lidt langtrukne. Man kan undre sig lidt over timingen af udgivelsen, 2 år efter den sidste film? De fans der eksisterer endnu vil elske det og de øvrige potentielle lånere må være actionspillere der kan lide spil som Total overdose. Der kræves et vist kendskab til filmene. For store børn og voksne, fra 12 år. Det er voldeligt men handlingen foregår i en virtuel verden. PEGI: 16+. Sprog: engelsk.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2005

af

af

Kristian Agerholm Jensen

d. 10. nov. 2005

Dvd-rom. I det splinternye spil er man hovedpersonen Neo fra Matrix-filmene og gennemspiller hans skæbne i trilogien. Bibliotekerne har før fået tilbudt Enter the matrix hvor man fulgte 2 bipersoner. Filmens instruktører har selv lavet ændringer og udvidelser i plottet og det mærker man når nøglescener gennemføres. Fx scenen hvor Neo skal flygte gennem kontorlandskabet på arbejdet. I filmen blev han fanget, men her kan han undslippe helt. Selve slutscenen fra Matrix reloaded skulle endda være ændret markant i spillet. En del af opgaven er løbende at udvikle Neos evner så han til sidst bliver så dygtig at han bliver "The One". Man gennemgår derfor et krævende træningsprogram hvor kampsportsteknikkerne og våbenbrug indøves. Til nogle af øvelserne fandt jeg det lidt svært at bruge tastatur og mus, og jeg foretrak en joypad selv om styringen af Neo heller ikke her var optimal. Har man McAfee på sin pc risikerer man problemer ved installation og afvikling. Antivirusprogrammet opfatter fejlagtig flere installationsfiler som virus og de advarsler bliver man nødt til at ignorere. Efter ca. 3 timers spil kunne jeg ikke komme ind på en ny bane formentlig pga. McAfee. Desuden var det svært at skifte skærmopløsning. Sikke noget sjusk! Det er dog et godt spil, bedre end forgængeren Enter the matrix pga. historien og fordi man kan alle de smarte ting Neo kunne i filmene. Man kan undre sig lidt over udgivelsestidspunktet, 2 år efter den sidste film? De fans der eksisterer endnu vil elske det og de øvrige potentielle lånere må være actionspillere der kan lide spil i stil med Max Payne. Det kræver et vist kendskab til filmene. For store børn og voksne, fra 12 år. Det er voldeligt men handlingen foregår i en virtuel verden. Pegi: 16+.