"Musikalsk bevæger Titus Andronicus sig på for længst opdagede kontinenter. Det er ikke et band, der opfinder alting på ny, de serverer bare skarp punkrock med uovertruffen nu-eller-aldrig-energi og læsser så på med små åbninger til andre landskaber, for eksempel irsk folk. Derudover kommer så altså Patrick Stickles' insisteren på at lave, og forsøge at leve af at sælge, et album om noget så alvorligt som en psykisk lidelse ... På The Most Lamentable Tragedy kombineres noget dybt personligt og, oftest, introvert med punkrockens udadrettede energi, og der er en side af mig, der synes, at det ikke helt fungerer, men også en anden side, der synes, at det netop fungerer, fordi det skurrer og dermed foruroliger og involverer".